Edition SAMFUNDET - Bent Lorentzen

(Click HERE to see a list of all works by Bent Lorentzen on Edition SAMFUNDET (PDF file))

Bent Lorentzen is one of the outstanding figures in contemporary Danish music. His works are frequently performed at festivals at home and abroad, and he has established particularly close links with musical life in Poland and Germany. He has been honoured with several international prizes and was named Choral Composer of the Year in Denmark in 1989. Lorentzen is anti-dogmatic by nature. This does not mean, however, that he adheres to the "aesthetic of the golden mean" as practised by his teachers, who have numbered Vagn Holmboe, Knud Jeppesen, and Jörgen Jersild among others. A glance at the more than one hundred numbers on his opus list - a list that is nothing if not heterogeneous in character - reveals an artistic temperament eager to accept inspiration from outside. Lorentzen's world of personal experience and recollection bears the mark of such impulses. An example of his receptivity to genres and idioms remote from our western notions of music is his discovery of Latin American music during a visit to Brazil in the late seventies. To fuse Latin rhythm, with all its immediacy and sensuality, with central European intellectual constructions may sound like an impossibility, but not so in Lorentzen's case: as the Oboe Concerto on this recording demonstrates, it is indeed possible to create a fruitful synthesis between widely disparate forms of musical expression. Behind all this lies a deep commitment to communication as an aesthetic principle. Lorentzen does not write from a lookout-post high above the heads of his audience; on the contrary, his music is conceived in a concrete social context. Music for its own sake does not belong in this composer's way of thinking. His explicitly formulated wish is to climb down from the notorious ivory tower and exert influence on the emotions of the largest possible number of people, but to do so without resorting to mere populism. Sharing music with other people is a basic need that he has fulfilled by founding his Ebeltoft Festival for historical and contemporary music, which has already become an institution in Danish musical life. His hidden message seems to be that music, as a mirror of our existence in all its remarkable complexity, can only succeed in its mission when heard and experienced. Premeditation and improvisation, construction and expression, refined virtuosity and down-to-earth banality, rationality and suggestiveness - all of these things are elements in Bent Lorentzen's musical universe. For that very reason his music resists categorization into conventional slots such as complexity, simplicity, pluralism... He has flirted with various aesthetic trends or schools, but their stylistic impact has not deprived his music of its personality and individuality of expression. Serial music was one of the points of departure for Lorentzen as a young composer. The international avantgarde quickly became a focus of creative interest; the modernistic slogans of the fifties, such as Boulez' "Il faut accepter la complexité" or Stockhausen's wish to create "nie gehörte Klänge" caused a major disturbance in the complacent Danish musical environment and were of decisive importance for Lorentzen's development. He was one of the first Danes to realize the potential and the challenge of strictly serial composition where pitch, dynamics, and sonority are organized in fixed rows or 'series'. Whereas Danish colleagues like Ib Nørholm, Henning Christiansen, and Pelle Gudmundsen-Holmgreen reacted to central European modernism by cultivating the 'new simplicity', Lorentzen open-mindedly accepted modernism and pioneered the serial approach to composition in his country. But it is important to stress that he did not do so in order to construct solutions to aesthetic and technical problems; for him the mathematics has never been an end in itself, only a means of achieving expressive effects such as psychological timing or a particular associative atmosphere. In the sixties and seventies he was fascinated by electronic music - in fact he was one of its pioneers in Denmark - but decided like other blazers of new trails at that time (for example György Ligeti and Karlheinz Stockhausen) to abandon the cultivation of purely electronic composition. In Lorentzen's case the decision may perhaps be attributed to the limited audience for this type of composition and not least to the 'dry' sounds of early electronic music, with the limitations these imposed on the creation of music that was capable of suggesting images and associations. He preferred the human presence involved in live music to the all-too-final character of machine-made sounds, deprived as these are of the unpredictability of interpretation in performance. It is not surprising that Lorentzen felt attracted at one stage to the Polish 'poster music' of the sixties - the kind of thing we associate with names like Penderecki, Górecki, and Lutoslawski. The latter's so-called 'aleatoric' technique of composition is possibly the most important single influence on Lorentzen after serialism. Here too it is a question of placing the listener at centre stage; this is real music for a real audience, not merely sophisticated formal exercises for the benefit of a few experts. It is impossible for listeners to distance themselves from such music, for it deliberately sets out to provoke and stimulate the senses with its apparently impossible admixture of old and new, high and low styles - as for example in the 'comedy scene' in the most recently premiered opera, Fackeltanz, which demonstrates the solid instrumentational craftsmanship of the composer on one hand, and on the other hand his easy-going nature that redeems an embarrassingly vulgar libretto. One of his colleagues has defined Lorentzen very precisely as a composer who goes to the limits of what is intellectually permissible; titles like Purgatorio, Graffiti, Auschwitz, Olof Palme and Comics say something about the range and diversity of his output. The human voice and the genre of the music drama are ideal media for the realization of a project like his, which is why the opus list is dominated by choral works, instrumental music for the theatre, and no less than ten operas to date. It would be a fair generalization about Lorentzen to say that as far as he is concerned anything goes, as long as it serves his strategic musical designs. Asked whether he agrees with Theodor W. Adorno's statement that music is perception, not beauty, he replies characteristically enough: "Isn't it both? A piece of music has to be sensed." This attitude has become more and more prominent in his work as time goes by: he sees the history of music as a reservoir of human experience and perception that can be used and re-used to tell us something we did not know about ourselves.

Anders Beyer

Read also Lars Ole Bonde's extensive article Bent Lorentzen - the popular avantgardist

Dansk

(Klik HER for at se en liste over samtlige værker af Bent Lorentzen på Edition SAMFUNDET (PDF-fil))

Bent Lorentzen - kort fortalt

1. Biografi
2. Generel karakteristik
3. Vokalværker, instrumental- og orkesterværker
4. Musikdramatik
5. Elektronisk musik
6. Pædagogik, debat og musikliv

Biografi

f. 11.2.1935 i Stenvad (Djursland). Uddannet ved Aarhus Universitet og på DKDM med bl.a. Vagn Holmboe og Finn Høffding som lærere. Docent på DJM 1962-71, elektronmusikstudier i Stockholm 1967-68. Studier og undervisning i operadramaturgi. Fuldtidskomponist fra 1971, har beklædt en række vigtige poster i musiklivets organisationer. Kunstnerisk leder af Ebeltoft festivalen 1990-93. Prisvinder ved talrige udenlandske komp.konkurrencer. "Årets danske korkomponist" 1990, Carl Nielsen prisen 1995. Han har komponeret i stort set alle genrer. Orkestermusikken tæller bl.a. koncerter for obo (1980), cello (1984), klaver (1984), saxofon (1986), trompet (1991); soloværker for orgel, klaver, trompet, saxofon, klarinet, guitar, violin, cello og kontrabas; strygekvartetter og værker med blandede besætninger (2-12 instrumenter). Kormusik i en særlig teatralsk-dramatisk stil. Elektronisk musik og instrumentalteaterværker. Størst betydning har BL nok som musikdramatiker med foreløbig 13 operaer, hvoraf mange er uropført i udlandet.

Generel karakteristik af komponisten

Lorentzens musik indtager en særstilling i moderne dansk kompositionsmusik. Den bliver ofte karakteriseret som "sonisk", hvormed menes at den har selve lyden: den klanglige eller stoflige oplevelse i centrum. De vigtiste inspirationskilder: Wienerskolen (serialismen), elektronmusikken og den polske avantgarde, som især er tydelig i værkerne fra 60erne og 70erne, men også impressionistisk klangbehandling og ekspressionistisk harmonik er vigtige stiltræk - ofte iblandet en god portion (grotesk) humor. En rejse til Brasilien i 1977 har sat tydelige spor. - Som en "grundforsker" analyserer, belyser, kombinerer, krydser, skiller og samler Lorentzen sine materialer og objekter på alle tænkelige måder. Musikkens sanselige dimension, respekten for publikums ret til selv at definere musikoplevelsen og kommunikationen mellem komponist/musiker og lytter spiller alle en fremtrædende rolle i Lorentzens univers. Dette sociale engagement gør ham til lidt af en outsider i sin generation. Hans håndværksmæssige kunnen, ekspertisen i forhold til lyd som associationsgenerator og den åbne, eksperimentelle grundholdning placerer ham imidlertid i allerforreste række. Denne komponist tør gå til yderligheder: lade tiden (klangen) stå næsten stille, som lange 'linjer' - og slå gækken løs i inciterende rytmer, kromatiske 'kurver', eller nærmest platte lydeffekter.

Vokalværker, instrumental- og orkesterværker

De ofte prisbelønnede korværker bruger gerne teatralske virkemidler, talekor- eller sprechgesang-afsnit. Der kan være tale om små "scener" eller om collager, som blander alskens teksttyper med ekspressivt vokaltudtryk, situationsdramatik og billedrige klangtæpper.
De instrumentale værker tæller flere inden for genren 'instrumentalteater', men også den mere traditionelle kammermusik benytter sig af udadvendte, mere eller mindre dramatiske virkemidler. Klangfarvespil, kontraster, gennemsigtig satsteknik, rytmisk liv og variation, samt humor og fortælleglæde er vigtige nøglebegreber i karakteristikken af Lorentzens brogede instrumentalproduktion. Han er en virtuos orkestrator, hviket høres både i instrumentalkoncerternes orkestersatser, i musikdramatikken og i de rene orkesterværker. Stemninger karakteriseres med filmmusikalsk præcision eller episk bredde, og den orkesterklanglige palet bruges ofte med et nærmest wagnersk farveblandingstalent.

Musikdramatik

Som musikdramatiker er Lorentzen landets mest produktive med foreløbig 13 operaer, hvoraf en tredjedel er uropført i udlandet, halvdelen har tysk tekst (Michael Leinert). Listen omfatter: Stalten Mette (1963,1980 - TV 1981), Die Schlange/Slangen (1964, 1974), Euridice (1965, radioopera 1969), Die Musik kommt mir aüsserst bekannt vor/Dette er vist noget af Mozart (1974), Eine wundersame Liebesgeschichte/Tristan Variationer (1979), Klovnen Toto (1985), Orfeo (bearb. af Monteverdis opera, 1992), Bill og Julia (1991), Fackeltanz (1993) Den Magiske Brillant (børneopera 1994), Den Stundesløse (1996), Pergolesis Hjemmeservice (fantasi over La Serva Padrona, 1998), Der Steppenwolf (1999). Desuden instrumentalteater, pantomimiske Carillons og "tegneserie-fantasien" Comics (1987) for entertainer, orkester, børne- og voksenkor og amatørband.

De 7 første musikdramatiske værker "bindes sammen af et undersøgende og diskuterende forhold til den moderne verden og dens livsbetingelser" (Karl Aage Rasmussen). I 90erne vender Lorentzen sig mod et bredere publikum med et broget oeuvre, hvori både kendere og liebhavere kan finde guldkorn.

Elektronisk musik

Lorentzen var blandt de tidligste pionerer inden for dansk elektronmusik, som han også introducerede pædagogisk. Serialismens muligheder passede godt til hans konstruktivisme og interessen for lyden som totalitet og oplevelsespotentiale, som ikke skulle begrænses af de traditionelle musikalske elementer. Også i hans musikdramatik findes rent elektronisk akkompagnement, men i de senere år har hans interesse mere vendt sig mod en (ofte elektronisk produceret) konkretistisk "lydscenografi".

Pædagogik, debat og musikliv

Lorentzen har skrevet mange værker for eller med amatører, og han har bidraget væsentligt til deres arbejde med nye notations- og udtryksmåder. Nøgleordene var og er kreativitet, improvisation og ægthed.

Allerede i tresserne markerede Lorentzen sig som debattør , f.eks. i "Operastriden" i Århus 1969. Mange af hans dengang "radikale" idéer og forslag er faktisk blevet realiseret i dag - også i kraft af hans eget arbejde i musiklivet. Hans fantasi og organisatoriske talent kulminerede i Ebeltoft festivalen (1990-93), hvis motto passer udmærket på komponisten selv: ?Kunst er udfordrende, en gang imellem farlig.?

Læs også Lars Ole Bondes artikel om Bent Lorentzen: Den folkelige avantgardist

Deutsch

(Klicken Sie HIER um eine Liste von sämtlichen Werken von Bent Lorentzen im Edition SAMFUNDET zu lesen (PDF))

Bent Lorentzen ist Däne. Er studierte 1954 Musik bei Knud Jeppesen an der Universität Aarhus und machte seine Abschlußprüfung 1960 am Königlich dänischen Musikkonservatorium in Kopenhagen. Er lehrte 1962'71 an der Königlichen Musikhochschule in Aarhus, ab 1964 als Dozent. 1965 war er in Darmstadt. 1967'68 erhielt er ein Stipendium am Elektronischen Musikstudio. Seit 1971 lebt Lorentzen in Kopenhagen, wo er sich ausschließlich seiner Komponistentätigkeit widmet. Seit 1982 bezieht eine lebenslange staatliche Künstlersubvention. Lorentzen interessierte sich bereits früh für die Prinzipien der seriellen Musik, weshalb er diese Kompositionstechnik in den 1960er Jahren auf immer mehr Parameter anwandte. Als einer der ersten dänischen Komponisten befaßte er sich eingehend mit dem Schallelement von Musik sowie mit dem Instrumentaltheater (Studies for two, 1967; The End!?, 1969). Er komponierte auch mehrere Opern (Euridice, 1965; Die Musik kommt mir äußerst bekannt vor!, 1974; Eine wundersame Liebesgeschichte, 1979; Mette, 1980; Klovnen Toto, 1982; Fackeltanz, 1986; Bill and Julia, 1991; Orfeo, 1992; The Magic Brillant, 1992 und Den stundesløse, 1994). In den 1970er Jahren holte sich Lorentzen starke Anregungen aus der polnischen Musik und komponierte mehrere ausgesprochen koloristische Werke (Tide, 1971; Colori, 1989). 1977 reiste er nach Brasilien. Die dort gewonnenen Eindrücke hinterlassen ihre Spuren in einem extrovertierteren und spontaneren Stil (Samba, 1980; Konzerte für Oboe, Klavier, Cello und Saxophon). In den letzten Jahren komponierte Lorentzen mehrere Werke zu biblischen Texten (Septimus Angelus, 1988 mit einem Text aus der Offenbarung; Ich bin eine Rose, 1988, nach einem Text aus dem Hohelied Salomos, sowie Genesis, 1992). 1970 wurde er für seine Rundfunkoper Euridice mit dem Prix Italia ausgezeichnet. 1973'77 war er Vorsitzender der dänischen ISCM-Sektion. 1984 errang er mit Paradiesvogel beim Internationalen Kompositionswettbewerb (Hommage à Kazimierz Serocki) den ersten Preis. 1986 für Saxophone Concerto ehrenvolle Erwähnung in Barlow Endowment. 1987 wurde ihm beim Internationalen Kompositionswettbewerb für Chormusik in Spittal, Österreich, der erste Preis verliehen. 1988 wurde er beim Ersten Internationalen Kompositionswettbewerb für Orgelmusik "Olivier Messiaen" für sein Werk Luna mit dem zweiten Preis geehrt. 1989 erhielt er beim Wettbewerb "Music and Poetry" in Löwen, Belgien, den zweiten Preis für Prozession (Enzensberger, A capella-Chor). 1990 wurde er von den dänischen Amateurchören zum "Komponisten des Jahres" ernannt. 1991 wurde ihm für Piano Concerto in Wien bei der Verleihung des Modern Master Award der erste Preis zuerkannt. 1995 erhielt er den Carl Nielsen-Preis.

Français

(Cliquez ICI pour obtenir une liste de toutes les oeuvres de Bent Lorentzen aux Edition SAMFUNDET (PDF)

BENT LORENTZEN Né en 1935 au Danemark. Etudie la musique avec Knud Jeppesen à l'Université d'Aarhus en 1954. Diplômé du Conservatoire Royal de Musique Danois, à Copenhague, en 1960. Enseigne au Conservatoire Royal de Musique d'Aarhus de 1962 à 1971, titulaire à partir de 1964. Assiste aux cours de Darmstadt en 1965. Boursier au Studio de Musique Electronique en 1967-68. Depuis 1971, Lorentzen vit à Copenhague et se consacre entièrement à son travail de compositeur, pour lequel il jouit d'une subvention d'Etat à vie depuis 1982. Lorentzen s'intéresse tôt aux principes compositionnels sériels, qu'il applique durant les années soixante à un nombre croissant de paramètres. Il est l'un des premiers compositeurs danois à explorer l'élément sonore dans la musique, ainsi que le théâtre instrumental (Studies for two 1967; The End !? 1969). Il compose plusieurs opéras (Euridice 1965; Die Musik kommt mir äusserst bekannt vor! 1974; Eine wundersame Liebesgeschichte 1979; Mette 1980; Klovnen Toto [Le clown Toto ] 1982; Fackeltanz 1986; Bill and Julia 1991; Orfeo 1992; The magic Brilliant 1992, et Den stundesløse [L'Affairé sans affaires ] 1994). Dans les années 70, Lorentzen s'inspire de la musique polonaise, composant plusieurs pièces aux effets de couleurs prononcés (Tide 1971; Colori 1989). Son voyage au Brésil, en 1977, se traduit, dans les uvres suivantes, par une évolution vers un style plus extraverti et spontané (Samba 1980; concertos pour hautbois, violoncelle et saxophone). Ces dernières années, Lorentzen utilise dans plusieurs de ses uvres des textes tirés de la Bible (Septimus Angelus 1988, sur un texte de l'Apocalypse; Ich bin eine Rose 1988, sur un extrait du Cantique des cantiques ; et Genesis 1992). 1970 : Prix Italia pour l'opéra radiophonique Euridice. Président de la section danoise de l'ISCM de 1973 à 1977. 1984 : 1er Prix au Concours International de Composition (Hommage à Kazimierz Serocki), avec Paradiesvogel. 1986 : Mention honorable de la Fondation Barlow pour le Concerto pour saxophone. 1987 : 1er Prix du Concours International de Composition de Musique Chorale de Spittal (Autriche). 1988 : Second Prix au Premier Concours International de Composition de Musique pour Orgue 'Olivier Messiaen', avec Luna. 1989 : Second Prix au concours 'Musique et Poésie' de Leuven, Belgique, avec Prozession (Enzensberger, chur a cappella). 1990 : Jouit de la fonction de 'Compositeur de l'année' auprès des Churs Amateurs du Danemark. 1991 : Premier Prix du concours 'Vienna Modern Masters' pour le Concerto pour piano. 1995 : Prix Carl Nielsen.